Program




Dato Arrangement Sted

Om LM-Kirken Vestbornholm!


De mennesker, som kommer i LM-Kirken Vestbornholm er ligesom dig og mig. Vi kommer fra hele Bornholm. Alle aldersgrupper er repræsenteret. Der er babyer, skoleelever, unge, arbejdsløse, lavt og højtuddannede, pensionister og flere andre. Vi er altså vidt forskellige på mange forskellige punkter, men har dog mindst en ting til fælles, og det er at vi ser en mening med livet, det er at vi vil hører Jesus til, tror på ham og tror på at han kan frelse os fra fortabelsen.

Vi har også en plads til dig, og du kan roligt komme til gudstjeneste og se, hvordan det foregår hos os. Har du spørgsmål, kontakt os frimodigt.

Vi er en frimenighed tilknyttet Luthersk Mission.

Kirken har ikke en ansat præst men benytter sig af prædikanter tilknyttet LM-Bornholm, samt af ansatte forkyndere fra Luthersk Mission.

Det tror vi på


I LM-Kirken Vestbornholm tror vi på Gud som skaber af alt, også os mennesker.

Vi tror på at Jesus af Nazareth er Guds søn. Jesus er både Gud og menneske og rent historisk har han levet i Israel for cirka 2000 år siden. Han blev korsfæstet og begravet men efter tre dage opstod han lyslevende af graven igen. Vi tror han gjorde det for os mennesker, så vi kan få tilgivelse, fred med Gud og at han er eneste vej til evigt liv efter døden.

Bibelen er Guds eget ord til mennesker, og Bibelen fortæller os sandheden om Gud, os selv og livet.

Støt LM-Kirken Vestbornholm


Vi er alle forskellige steder i vores liv både økonomisk og menneskeligt, men LM-Kirken Vestbornholm ønsker at være en kirke for alle uanset, hvem du er. Derfor må ingen føle, at de ikke kan komme i kirken af økonomiske årsager. Derfor har vi valgt at have et meget lavt medlemskontingent. Men vi vil samtidig gøre opmærksom på, at der er brug for penge. Vi vil derfor opfordre dig til at give det, som Gud minder dig om; såvel i tid som penge.

Der er flere måder at give penge til LM-Kirken Vestbornholm, se mere om nogen af forslagene ved at trykke på dem her under:

Gaver til LM-Kirken Vestbornholm er fradragsberettigede.
Bare sørg for at vi kender dit CPR-nr så bliver det opgivet til Skat.

Nyhedsbrev


LM-Kirken Vestbornholm benytter lm-bornholm.dk's mailsystem til nyhedsbreve, og du skal derfor accepterer følgende for at kunne modtage nyhedsbrevet:



Vi sender et nyhedsbrev ca én gang om måneden indeholdende oplysninger om kommende aktiviteter, og information med hvad der er sket og besluttet siden sidste nyhedsbrev.

Downloads og information


Her kan du finde dokumenter og andre downloads som kan være oplysende for dig.





Kontakt

LM-Kirken Vestbornholm
Dr. Kabells Vej 12A, 3700 Rønne

Hans Ulrik Munk
Tlf: 26335631
E-mail: formand@lmkirkenvestbornholm.dk

En del af:




© LM-Kirken Vestbornholm